Familieferie med dykning på Bali – Eventyr under og over vand
Tag familien med på dykkerferie til Bali. Her finder I mere end 4.000 arter havliv, roligt snorkelvand for børn, spektakulære vragdyk og luksuriøse villaer med pool. Boblerejser gør det hele let og trygt.
Hvorfor Bali er et af verdens bedste steder at dykke
Når vi taler om de bedste dykkerferier i verden, er der mange steder, der dukker op: Caribien, Rødehavet, Maldiverne. Alle smukke og unikke på hver deres måde. Men hvis du vil opleve en undervandsverden, der overgår næsten alt andet, er der ét sted, der igen og igen bliver fremhævet blandt både familier, begyndere og erfarne dykkere: Bali.
Bali er mere end blot en paradisø med grønne risterrasser, templer og yoga ved solnedgang. Under overfladen gemmer sig en verden, der gør øen til et af klodens mest artsrige og spændende steder at dykke. Faktisk lever der mere end 4.000 forskellige arter af havliv omkring Bali – til sammenligning finder du kun omkring 1.000 i hele Caribien. Det betyder, at hver eneste dyk føles som et møde med en ny undervandsverden.
Bali – hjertet af Coral Triangle
Bali ligger i det berømte Coral Triangle, et område kendt som havets Amazonas. Her mødes strømme fra Stillehavet og Det Indiske Ocean, hvilket skaber perfekte betingelser for en biologisk mangfoldighed, som man næsten ikke finder andre steder.
På et enkelt dyk kan du opleve alt fra farvestrålende koraller og små pygmæsøheste til havskildpadder, der glider roligt forbi, eller stimer af barracudaer, der bevæger sig som en sølvsky i det blå. For de mere eventyrlystne byder Bali også på møder med de helt store – som djævlerokker (Manta Rays) og den sjældne klumpfisk (Mola Mola).
Dykkersteder for enhver smag
En af Balis store styrker er variationen i dykkerstederne. Særligt området på nordøstkysten er et sandt mekka for dykkere – og det er her, Boblerejser samarbejder med et resort, der ligger fantastisk direkte ud til havet.
Det mest kendte spot er naturligvis vraget USAT Liberty. Dette enorme fragtskib, der sank under Anden Verdenskrig, ligger kun få meter fra stranden og er dækket af koraller, svampe og et mylder af fisk. Det er et af verdens mest ikoniske vragdyk – tilgængeligt selv for begyndere, men stadig så spektakulært, at erfarne dykkere vender tilbage igen og igen.
Områderne ved siden af byder på roligere rev og færre mennesker. Her finder du både flotte koral landskaber, med masser af klovnfisk, lavvandede husrev og et rigt makroliv med farverige nudibranchs, små krabber og pygmæsøheste. Mange kalder området en undervands legeplads, hvor både snorklere og dykkere kan få fantastiske oplevelser direkte fra kysten.
For dem, der drømmer om de store pelagiske dyr, ligger Nusa Penida kun en køretur væk. Her kredser majestætiske manta rays/djævlerokker året rundt, og i sæsonen kan man være så heldig at se den gådefulde klumpfisk – et af de mest eftertragtede syn i hele dykkerverdenen.
Kort sagt: Bali rummer det hele. Fra ikoniske vrag til makromagi og møder med havets kæmper – alt sammen på én ø.
- 
      
        
          
        
      
      Hele året - dog kan november til februar være regnfuldt, især omkring Ubud og i de bjergrige egne. På Bali er regntiden kendetegnet ved kortvarige regnskyl, som hyppigst forekommer om eftermiddagen og natten. Dette efterlader mange timer med solskin i løbet af dagen, hvilket stadig gør det muligt at nyde øens mange seværdigheder og strande. Klumpfisk-sæsonen er typisk august–oktober.beskrivelsen her 
- 
      
        
      
      Hos Boblerejser tilbyder vi ophold tæt på nogle af Balis bedste dykkersteder. Her kan I bo på et lækkert og hyggeligt resort direkte ved havet, eller i Ubud, hvor I bor eksotisk med private villas og pool. 
- 
      
        
      
      Det er oplagt at tage jeres dykkercertifikat på Bali – både fordi forholdene er ideelle, med fantastisk specialdesignet dykker-uddannelses-pool, der sikrer en rolig og tryg indføring i at begå sig under vandet. Desuden sørger husrevet lige uden for døren, for at der er fantastiske oplevelser i vente, når dykkerlivet skal startes.es here 
- 
      
        
      
      Snorkling omkring resortet er perfekt for alle - også for de yngste – her kan man allerede fra strandkanten se masser af fisk og koraller, ligesom der ofte kommer en havskildpadde forbi og hilser på. 
Hvorfor vælge Bali fremfor Caribien og andre steder?
Caribien, Egypten og endda Maldiverne har hver især deres charme, men når det gælder variation og oplevelser for pengene, er Bali svær at overgå:
- Biodiversitet i verdensklasse: Bali rummer over 4.000 arter mod Caribiens ca. 1.000. Her får du en bredde i undervandsoplevelser, der næsten er uden sidestykke. 
- Alt samlet ét sted: I Bali kan du kombinere vragdyk, koralrev, makro og pelagiske arter – uden at rejse på kryds og tværs af oceaner. 
- En helhedsoplevelse: Når du ikke er under vand, venter Balis kultur, natur og gæstfrihed – risterrasser, templer, vulkanvandringer og verdensberømt spa og wellness. 
- Mere værdi for pengene: På Bali får du adgang til unikke dykkeroplevelser kombineret med lækker indkvartering – fra private bungalows med udsigt over hav og pool til charmerende boutiqueboliger med egen pool og luksus. Pengene rækker længere og prisniveauet på alt fra shopping til restaurantbesøg er meget lavt. Hos Boblerejser sørger vi for at skræddersy alt fra indkvartering/resortophold til dykkerkurser og udflugter, så I får den fulde oplevelse uden besvær. 
Det er denne kombination af kvalitet, mangfoldighed og helhed, der gør Bali til noget ganske særligt.
En ferie med eventyr både under og over vand
Bali er ikke kun en dykkerdestination – det er et sted, hvor hele familien kan finde noget at samles om. Én dag udforsker I koralrev fyldt med farverige fisk, næste dag står I på toppen af en vulkan og ser solen stå op over øen. Om aftenen venter balinesisk mad, danseshows eller en afslappende massage ved stranden.
For familier er der rig mulighed for at kombinere snorkling og prøvedyk med kultur og natur. Mange børn starter deres første undervandseventyr i de rolige bugter ved Amed eller Tulamben, mens de voksne måske tager deres PADI eller SSI dykkercertifikat. Det er netop denne balance mellem eventyr og tryghed, der gør Bali til en oplagt destination for en familieferie med dykning.
Bali er blandt verdens bedste dykkerdestinationer
Hvis I drømmer om en dykkerferie, hvor I får hele pakken – ikoniske vrag, farverige koralrev, sjældne makro-arter og møder med havets kæmper – så er Bali svaret.
Her kombineres mere end fire gange så mange arter som i Caribien med let tilgængelige dykkersteder, smukke strande og en kultur, der gør hver dag til en oplevelse. Samtidig får I høj kvalitet for pengene – fra luksuriøse villaer til unikke dykkeroplevelser – alt sammen skræddersyet af Boblerejser.
Bali er ikke bare et sted, hvor man dykker. Det er et sted, hvor minder skabes, hvor familier samles, og hvor oplevelser under og over vand smelter sammen til en ferie, der varer ved.
Så næste gang I drømmer om eventyr under havets overflade, så overvej en dykkerrejse til Bali. Vi tør godt love: Det bliver en rejse, I aldrig glemmer.
For jer, der ønsker kortere rejsetid og stadig drømmer om krystalklart vand, kan dykkerferie på Gozo (Malta) være det perfekte valg – kun tre timer fra Danmark.
Læs mere om vores fantastiske destinationer Gozo (Malta) og Bali eller gå på opdagelse i vores andre inspirerende tekster om dykning og familieeventyr her.
