Om os

Vores historie med dykning

Vi forældre havde allerede vores dykkercertifikater og havde dykket mange steder i verden, men med små børn havde dykningen naturligt ligget stille i en årrække. På Gozo vendte lysten dog hurtigt tilbage – vandet var krystalklart, og dyrelivet under overfladen var overvældende rigt.

Da vi begyndte at lede efter et godt dykkercenter, stod ét kriterium øverst på listen: sikkerhed. Vi ønskede at give børnene et prøvedyk, men det vigtigste for os var, at de fik en tryg og positiv oplevelse. Vi ville være helt sikre på, at instruktørerne var erfarne, udstyret i top, og stemningen rolig og professionel. Hvad vi fik set under vandet, eller om vi kunne spare et par euro, betød mindre – vi ville have det bedste.

Efter at have besøgt flere dykkercentre fandt vi endelig det helt rigtige sted – et center med en afslappet, hyggelig atmosfære og et højt fagligt niveau. Sikkerheden og udstyret var i topklasse, og instruktørerne var højt uddannede, imødekommende og alle med stor erfaring i at undervise børn og familier.

Vi følte os trygge og velkomne fra første øjeblik og bookede prøvedyk til børnene. Resten er historie – hele familien blev forelsket i dykning og livet under havets overflade.

Året efter vendte vi tilbage til Gozo – denne gang med det klare mål, at børnene skulle dykke og tage deres certifikat.
Hjemmefra havde de gennemført teoridelen online, og på dykkercentret på Gozo tog de den praktiske del sammen med en instruktør, der var fantastisk til at formidle, skabe tryghed og gøre dykningen sjov og lærerig for børnene.

Siden da er det blevet til mange rejser til Gozo, og tilsammen har vi nu haft over 400 dyk som familie – hver gang med nye oplevelser og minder under havets overflade.

Vi har også en stor kærlighed til Bali – en utroligt smuk ø, hvor dykningen er helt enestående. Her har vi fundet et særligt sted, vi vender tilbage til igen og igen, og hvor vi har haft nogle af vores mest uforglemmelige dyk med havskildpadder, klovnefisk og blæksprutter.

Dykningen har givet os en fælles passion som familie – en oplevelse, vi altid vil have sammen, og som har bragt os tættere på hinanden.

Netop ønsket om at dele glæden ved dykning og inspirere andre familier til at opleve livet under havets overflade på en tryg og fantastisk måde blev starten på Boblerejser.

Boblerejser er grundlagt på baggrund af mange vidunderlige dyk som familie, utallige tanker, idéer og drømme.
Vi håber, at vi med Boblerejser kan være med til at give jer som familie lige så mange fantastiske og mindeværdige oplevelser – både over og under vandet. 

Få adgang til vores e-bog om dykning for hele familien her, ved at tilmelde vores nyhedsbrev.

Vores (dykker)historie begynder helt tilbage i 1996, hvor vi – Nana og Stefan – drog mod Østen på eventyr. Rejsen førte os til Singapore, Australien og Indonesien, herunder Sulawesi og Bali, på en tre måneders rundrejse med ti flyvninger og et væld af oplevelser.

Kernen i vores rejse var dykning, og vi tog vores første Open Water-certifikat midt på Great Barrier Reef i Australien. Her udvidede vi også vores færdigheder med et ekstra “Underwater Naturalist”-kursus. Efter mange smukke dyk i Australien fortsatte vi til Indonesien, hvor vi tog næste trin – Advanced-certifikatet – og oplevede endnu flere farverige og fascinerende dyk. Dykningen havde for alvor fået tag i os.

Senere dykkede vi også i Grækenland, Atlanterhavet og Danmark, men det var aldrig helt det samme som de første eventyr under varmere himmelstrøg.

Så kom børnene til, og dykningen fik en naturlig pause – lige indtil 2017, hvor vi som familie på fem igen fik lyst til at udforske verden. Mor Nana, far Stefan og børnene Silas, Malou og Lea skulle på sommerferie, som vi plejede, men denne gang med et klart ønske: det skulle være nemt at komme til, varmt, solrigt og ikke for turistet.

Valget faldt på Gozo – den lille ø, der hører til Malta – og det blev starten på et nyt kapitel i vores eventyr under vandet.

Kontakt os

Vi sidder klar til at hjælpe jer på vej, til jeres næste familie eventyr!