Fokus under vandet og i livet

Under havets overflade bliver verden stille.
Her er der tid til at trække vejret, slippe tempoet og finde fokus – både under vandet og i livet.

Der er fart på - Hverdagen kører derudad med planer, møder, to-do-lister og små aftaler, der fylder kalenderen.
Men midt i alt det, er der noget særligt ved at finde ro.
At sænke tempoet et øjeblik, mærke stilheden – og bare være.

For os sker det under vandet.

Der, hvor lydene fra hverdagen forsvinder, og man i stedet kun hører sin egen vejrtrækning og de små knaselyde fra fisk, der gumler på korallerne.
Det er som om, havet sætter tingene i perspektiv.

Dykker udforsker det rolige undervandslandskab på Bali

Eventyret under vandet – stille, smukt og fuld af liv på Balis havbund.

At finde ro i bevægelse

Når man dykker, handler det ikke om at komme hurtigt frem.
Det handler om hvordan man bevæger sig.
Om at glide stille, mærke vandet omkring sig og se de små detaljer, man ellers ville svømme forbi.

Det kan være en krabbe, der forsvarer sin tangplante mod en nysgerrig fisk – eller en søstjerne, der næsten ikke bevæger sig, men alligevel er på vej et sted hen.

Det er fascinerende, hvordan en helt almindelig scene under vandet kan få én til at stoppe op og trække vejret lidt dybere - lidt langsommere.

Man mærker en form for vægtløshed – ikke kun fysisk, men også mentalt.

Læs om en konfirmationsgave, der giver ro og fokus – en gave der lever videre, længe efter den er givet.

Et møde, man husker

Vi oplevede det selv en dag vi var på Bali.
Vi var lige kommet i havet, på vej ud til et skibsvrag, der lå et stykke fra kysten. Solen glimtede i overfladen, sigtbarheden var perfekt, og vi havde lidt travlt med at nå ud til vraget, så vi havde mest mulig tid/luft til at se det hele.

Men pludselig dukkede en havskildpadde op.

Rolig, nysgerrig – som om den bare ville hilse på.

Vi stoppede op, svævede stille i vandet og lod den komme tættere på.

I de minutter, hvor vi lå der og bare kiggede på hinanden, var alt andet ligegyldigt.
Skibsvraget lå der jo også næste dag – men den havskildpadde, den var kun dér, lige i det øjeblik.

Det er præcis det, dykning kan: minde os om at stoppe op.
At se det, der sker lige foran os - At være til stede i nuet.

To dykkere møder havskildpadde under vandet på Bali

Et roligt møde under havet – havskildpadderne på Bali gør ethvert dyk uforglemmeligt. Klik på billedet for at læse om at dykke med havskildpadder på Bali.

For mange familier bliver dykning en måde at finde ro og nærvær på – læs mere om, hvordan dykning kan opleves på en Tryg og eventyrlig familie-dykkerferie.

Fokus – under vandet og i livet

Livet minder på mange måder om et dyk.

Vi kan vælge at jage de store oplevelser, planlægge det hele ned til mindste detalje – eller vi kan flyde med, være nysgerrige og lade os overraske.

Nogle gange vælger vi det ene og andre gange det andet.

Når man dykker, bliver man bevidst om, hvor man retter sit blik.

Ser man kun ud i horisonten, går man glip af alt det, der sker lige ved siden af én.

Men når man stopper op, får øje på lyset, der danser på sandbunden, og ser et helt lille univers udfolde sig – så forstår man, hvor meget man egentlig får, når man tør give slip, og give sig hen til det øjeblik der er lige nu.

Havet som læremester

Måske er det derfor, vi bliver ved med at vende tilbage til havet.

Det minder os om, hvad der virkelig betyder noget: nærvær, ro og de små øjeblikke, der gør dagen særlig.

Havet lærer os at finde fokus – og at slippe det, der ikke er vigtigt, at fordybe sig i nuet.

Det handler ikke om, hvor mange steder man når at dykke.

Det handler om, hvor meget man mærker, mens man er der.

Klovnfisk blandt anemoner på koralrev på Bali

Et strejf af eventyr – klovnfisken byder velkommen til livet under vandet på Bali. Klik på billedet og læs mere om vidunderlige Bali.

Måske er det derfor, vi elsker at tage vores gæster med under vandet.

For når man først har oplevet roen dérnede, bliver det sværere at lade sig forstyrre oppe på land.

Og måske er det i virkeligheden det smukkeste ved dykning – at den minder os om, hvordan man lever lidt mere, når man husker at trække vejret roligt og dybt.

Hvis I drømmer om at omsætte tankerne til handling, kan I læse mere om at tage på familieeventyr til Bali eller Malta her.


Læs også vores indlæg om Den komplette guide til familie-dykkerferie.


"For os handler dykning om meget mere end eventyr og smukke rev.
Det handler om at finde fokus - både under vandet og i livet.
- Herunder er fire grunde til, at vi elsker netop det."

Derfor elsker vi fokus:

Fokus under vandet og i livet

Når alt kommer til alt, handler det ikke om, hvor mange dyk man har taget, eller hvor langt man er rejst.
Det handler om de øjeblikke, hvor man glemmer tiden – hvor verden står stille, og man bare er til stede.

Det er præcis den følelse, vi håber, vores gæster tager med sig hjem: roen, fokusset og lysten til at trække vejret lidt dybere – både under og over havets overflade.

Dykkere udforsker havbunden på Gozo

Ro, nærvær og masser af bobler - Klik på billedet og læs om Gozo - øen vi kalder “Maltas Bornholm”.


“Det var virkelig en vidunderlig hav-ferie.”

- Ayla (mor til 2 drenge)



Læs mere om vores fantastiske destinationer Gozo (Malta) og Bali eller gå på opdagelse i vores andre inspirerende tekster om dykning og familieeventyr her.

Forrige
Forrige

Gozo eller Bali - Her er lidt fakta

Næste
Næste

Q&A: Boblerejser – Aktiv ferie på Gozo (Malta) og Bali med dykkercertifikat