Prøvedyk

Oplev en ny verden

Prøvedyk

Hvis I vil prøve dykning, inden I booker et kursus der varer flere dage, så kan det sagtens lade sig gøre. Vi kan arrangere at I får et prøvedyk med erfarne instruktører. De vil efter en kort introduktion til dykning, tage jer med på et dyk på lavt vand eller i pool.

Inden I skal foretage jeres prøvedyk, får I en kort forklaring om det grundlæggende i dykning, og hvordan man kan dykke sjovt og sikkert. Dette varer typisk omkring en halv time. Herefter får I dykkerudstyr på, og så er I klar til at komme i vandet.

I tager dykningen ét skridt ad gangen. Først prøver I på lavt vand og mærker, hvordan det føles at trække vejret under vandet. Derefter bevæger I jer roligt lidt dybere og oplever vægtløsheden, stilheden og det smukke liv under havets overflade – ned til 6 meters dybde. En oplevelse, I aldrig glemmer!

LÆS MERE OM PRØVEDYK HER

Har I børn mellem 8 og 10 år, som gerne vil prøve at dykke? Så er PADI “Bubblemaker” eller SSI “Try Scuba” det perfekte valg. Her får børnene under trygge forhold lov til at bruge rigtigt dykkerudstyr og mærke, hvordan det er at trække vejret under vand. De dykker på lavt vand og oplever, hvordan en helt ny verden åbner sig for dem.

Kontakt os

Vi er klar til at hjælpe jer på vej, med jeres næste familie eventyr!